Kirken

 

Ansgarskirken blev bygget i 1871 og er siden flere gange blevet restaureret.

 

Bygmester var murermester Jens Laursen. 

 

Sidste større renovering blev afsluttet i 2006.

 

 

 

 

 

Billeder fra Ansgarskirken

Billeder fra renoveringen af Ansgarskirken

 

 

Kirken blev i begyndelsen planlagt til at kunne rumme 1000 mennesker. Med skyldig hensyntagen til økonomien blev det dog besluttet at skære planerne ned til det halve. Da byggeriet gik i gang, viste det sig, at man alligevel var kommet til at bygge efter den første plan. Da man opdagede det, var det for sent at ændre størrelsen. Efter nutidens standard er der ca. 400 siddepladser.

 

Kirken er bygget som et kors med døbefonten stående midt i korset.

 

Noget af inventaret er fra den første tid, men der har været løbende udskiftninger undervejs. Således er prædikestolen og altertavlen de oprindelige, mens den nuværende døbefont er fra 1960, og alterbordet er kun få år gammelt.

 

Restaureringer: 1905, 1937 og 2004-2006.

 

 

Inventar

 

 

Prædikestolen

 

Prædikestolen, der har form som en klokkeblomst, blev tegnet af friskolelærer Anders Dissing i 1871.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Altertavlen

 

Altertavlen 'Ansgar døber' blev malet af professor Christian Dalsgaard, Sorø, i 1882. Det er skænket af Peter Larsen Skræppenborg, som var en nær ven af menigheden, og som siden 1837 talte på Mors en gang om året. Alterbilledet var med til endeligt at vælge kirkens navn, Angsgarskirken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Døbefonten

 

Kirkens døbefont blev hugget af Erik Heide i 1960.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Orgelet

Orgelet blev indviet d. 14. december 1997. Det er fremstillet af Bruno Christensen & sønner og består af 1.113 piber af træ, kobber og tin. Forværket har 504 piber, svelleværket 495 piber og pedalværket 114 piber, heraf subbas, som er af træ.

Mange piber genbrugt fra det oprindelige orgel fra 1937.

Det har 19 stemmer og 1 kombinationsstemme, tre manualer og pedal.

 

 

 

 

 

Fresko m. to engle: udført 1913 efter skitse af Joakim Skovgaard.

 

Kirkeklokken: støbt i København 1724, tidl. tilhørt Skive Kirke, ophængt 1937. Den gamle jernklokke fra 1872 er ikke i brug.

 

Dåbsfad af sølv, motiv: ”Jesu dåb”, 1958.

 

Alter: udført af Erik Heide ved kirkens restaurering, 2006, muret plint, alterbordplade i mørkegrå granit.

 

Alterkrucifiks: udført af Erik Heide, 2006, støbejern, stål, bladguld.

 

Altersølv: vinkande og oblatæske lavet på Georg Jensens sølvsmedje, formentlig 1912. Disk og kalk: sølvsmedjen ukendt.

 

Pulpitur: tegnet af arkitekt Kr. Kudsk Søndergaard, bygget ind i kirkens vestende, 1937. Bord i våbenhus: kirkens alterbord 1968 – 2006. Udført i eg af snedkermester Svend Thorsen, Øster Jølby.

 

 

Webmaster • Henning K. Poulsen

www.morsoefrimenighed.dk