Medlemskab

 

Jf. vedtægternes §3-5 gælder følgende vedrørende medlemsforhold i Morsø Frimenighed:

 

§3

Frimenigheden består af de medlemmer, der til enhver tid er optaget i samme, og som yder et bidrag, der står i forhold til vedkommendes skattepligtige indkomst. Medlemskabet omfatter uden videre vedkommendes børn, indtil disse fylder 16 år, dog uden stemmeret. Derefter betragtes de som selvstændige medlemmer, med mindre de foretager en personlig udmeldelse.

 

§4

Nye medlemmer kan til enhver tid optages ved henvendelse til formanden, kassereren eller præsten.

 

§5

Udmeldelse af frimenigheden kan til enhver tid ske ved henvendelse til kassereren, efter at forfalden bidrag er betalt.

 

Medlemsbidraget er for tiden minimum 1,2 % af den skattepligtige indkomst for de fleste medlemmer.

 

 

Regulativ

for opkrævning af medlemsbidrag

Hent bidragsregulativet som pdf-fil

 

Medlemsbidrag til Morsø Frimenighed foretages efter følgende regler:

 

     

  1. Det enkelte medlem placeres i en af følgende kategorier:

       

    1. Medlemmer, der har underskrevet tilladelsen, til at frimenigheden kan få oplyst deres indkomst hos Skat. (Har været en betingelse for medlemskab siden 1996).

      Bidrag: 1,2 % af den skattepligtige indkomst, som forhøjes til det af menighedsrådet fastsatte minimumsbidrag. Gælder også for medlemmer, der er fyldt 27 år og bor i nærområdet (Morsø, Skive og Thisted kommune).

      Opkrævningen sker ad 2 gange: 1. juni og 1. november.

    2.  

    3. Medlemmer, der ikke ønsker at give frimenigheden oplysning om deres skattepligtige indkomst:

      Bidrag: 1,2 % af skønnet skattepligtig indkomst, som er fastsat af den eller de personer, som foretager ligningen. Beløbet forhøjes til det af menighedsrådet fastsatte minimumsbidrag.

      Opkrævningen sker en gang årligt til betaling 1. juni.

    4.  

    5. Medlemmer med bopæl i anden kommune end nævnt i kategori I:

      Bidrag: Fast beløb, som hvert år fastsættes af menighedsrådet efter indstilling fra den eller de personer, der foretager ligningen.

      Opkrævningen sker en gang årligt til betaling 1. juni.

    6.  

    7. Studerende og unge under uddannelse indtil 30 år med bopæl uden for nærområdet.

      Bidrag: Fast beløb, som hvert år fastsættes af menighedsrådet efter indstilling fra den eller de personer, der foretager ligningen.

      Opkrævningen sker en gang årligt til betaling 1. juni.

  2.  

  3. De fastsatte bidrag for det enkelte medlem skal betragtes som minimumsbidrag. Det vil således fortsat være muligt at indbetale et større bidrag, som vil blive betragtet som et frivilligt gavebidrag.
  4.  

  5. Nye medlemmer, som kan placeres i kategori I, skal underskrive en fuldmagt, som giver frimenigheden ret til at indhente medlemmets skattepligtige indkomst hos SKAT.

 

2016

 

 

 

Indmeldelse og indgåelse af kontrakt

Hvis du ønsker at melde dig ind eller vide mere, så send os en besked på følgende mailadresse:

morsoefrimenighed@gmail.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Webmaster • Henning K. Poulsen

www.morsoefrimenighed.dk